9. december 2020

På billedet ses de 5 nye kandidater

Efter endnu et opstillingsmøde er Venstre i Slagelse nu klar med yderligere 5 nye kandidater til byrådet, som tirsdag aften blev opstillet for Venstre ved et virtuelt møde. Dermed står borgmesterkandidat Knud Vincents klar til valget næste år med 26 kandidater ved sin side.

De 5 nye kandidater, der nu er klar til at stille op for Venstre er: Ole Drost, Jørn-Ole Didriksen, Stine Søgaard, Søren Hansen og Nikolaj Bjørk Christensen.

Dermed har Venstre allerede nu har 26  kandidater klar til valget. Det begejstrer Knud Vincents, som er borgmesterkandidat for Venstre.

“Det gør mig glad, at vi er klar med 26 kandidater. Og især er jeg glad for den store bredde vi har i vores hold” siger Knud Vincents.

Bredt kandidathold

De 5 nye kandidater tilslutter sig  til de 21 der allerede er opstillet. De er meget forskellige og bredden på holdet er stor, både når det kommer til erfaring, geografi og alder.

“Det hold vi nu har med 26 kandidater er utroligt godt. Det har en stor bredde på tværs af erfaring, geografi og alder. Vi dækker hele kommunen med vores hold, og har en god blanding af nye kandidater og mere erfarne.” siger Knud Vincents og fortsætter: “Og særligt er jeg jo glad for at vi spænder bredt på f.eks. alder, da det giver forskellige indsigter og indspark til vores politik og til hvilken retning vores kommune skal i.”

De 5 nye kandidater spænder også bredt i alder, erfaring og geografi. Aldersspændet på kandidaterne er fra 23 år og til 68 år. Og blandt kandidaterne finder man bl.a. 2 nuværende byrådsmedlemmer Ole Drost og Jørn-Ole Didriksen, en der stiller op igen i Søren Hansen og to helt nye kandidater i Stine Søgaard og Nikolaj Bjørk Christensen.

“Vores hold vidner om Venstres bredde. De 26 der stiller op nu, er det 11 der stiller op for første gang for Venstre.” siger Knud Vincents og fortsætter: “Og vi har nu 4 kandidater på 30 år og under, som kan give de unge en stemme i byrådet”

Flere kandidater på vej

Og selvom Venstre nu altså har 26 kandidater klar til kommunalvalget næste år, så er Venstre ikke er færdige med at stille kandidater op.

“Vi sigter efter, at vi får et stort og bredt kandidathold. Når vi kommer ind i det nye år, så tror jeg på, at vi kan præsentere flere nye kandidater” siger Knud Vincents.

Selve indplaceringen på Venstres kandidatliste finder sted til foråret. Kandidaterne bliver opstillet på en sideordnet liste, så det i sidste ende er vælgerne, der afgør hvem fra Venstre, der bliver valgt i byrådet.

De fem nye tilslutter sig Knud Vincents, Stèn Knuth, Anders Koefoed, Pernille Ivalo Frandsen, Nicki Ottevig, Michael Juul, Ida Lynge, Stig Henning Overkær, Karin Øgaard Petersen, Michael Gram, Troels Stilling Stensballe, Christopher Trung, Helle Jacobsen, Ebbe Jens Ahlgren, Kristina Delff, Sinnet Bodewadt, Anja Nielsen, Claus Calum, Erik Freyberg, Gregers Maglekær & Steen Aggergaard Sørensen som allerede er opstillet.