26. november

På billedet ses 9 af de 10 nye kandidater. Gregers Magklekær er også opstillet, men er ikke på billedet.

Venstre i Slagelse er klar med yderligere 10 kandidater til kommunalvalget næste år, så der nu er opstillet 20 kandidater sammen med borgmesterkandidat Knud Vincents. Opstillingen foregik, lidt utraditionelt, ved et virtuelt møde, da coronakrisen satte en stopper for det fysiske opstillingsmøde.

Efter endnu et opstillingsmøde er Venstre i Slagelse nu klar med yderligere 10 kandidater til byrådet, som onsdag aften opstillet for Venstre ved et virtuelt møde. Dermed står borgmesterkandidat Knud Vincents klar til valget næste år med 20 kandidater ved sin side.

De 10 nye kandidater, der nu er klar til at stille op for Venstre er: Christopher Trung, Helle Jacobsen, Ebbe Jens Ahlgren, Kristina Delff, Sinnet Bodewadt, Anja Nielsen, Claus Calum, Erik Freyberg, Gregers Maglekær & Steen Aggergaard Sørensen.

Og at Venstre allerede nu har 21 kandidater klar, vidner om stor interesse for at stille op for Venstre. Det fortæller Knud Vincents, som er borgmesterkandidat for Venstre.

“Det gør mig glad, at vi nu har 10 kandidater mere opstillet for Venstre. Det viser den store interesse der er for at drive vores kommune frem, og frem i en ny retning.” siger Knud Vincents og fortsætter: “Jeg kan  tydeligt mærke, at der er et engagement og en lyst til at gøre en forskel. Og til at være med og sætte en ny retning for kommunen.”

Bredt kandidathold

De 10 nye kandidater glæder da også Knud Vincents, som især er begejstret over det brede kandidatfelt.

“Det glæder mig, at vi nu har 21 kandidater opstillet. Igen viser det, hvor bredt vi spænder på tværs af alder, erfaring og geografi” siger Knud Vincents og fortsætter: “Det giver en fantastisk dynamik og vidner om, at vi i Venstre er et bredt parti, som har politik på hylderne for alle.”

De 10 nye kandidater spænder også bredt i alder, erfaring og geografi. Aldersspændet på kandidaterne er fra 23 år og til 64 år. Og blandt kandidaterne finder man bl.a. 3 nuværende byrådsmedlemmer Ebbe Jens Ahlgren, Helle Jacobsen og Christopher Trung.

Derudover dækker kandidaterne både over tidligere kandidater fra tidligere valg og kandidater, der stiller op for første gang. De 10 nye kandidater kommer også fra hele kommunen.

Flere kandidater på vej

Og selvom Venstre nu altså har 21 kandidater klar til kommunalvalget næste år, så er Knud Vincents sikker på, at de ikke er færdige med at stille kandidater op.

“Jeg er helt sikker på, vi får et stort og bredt kandidathold. Vi er slet ikke færdige med at præsentere nye ansigter” siger Knud Vincents og fortsætter: “Derfor har vi også gjort klar til endnu et opstillingsmøde d. 8  december, hvor vi forhåbentligt kan præsentere endnu flere kandidater.”

Selve indplaceringen på Venstres kandidatliste finder sted til foråret, og inden da vil Venstre løbende stille flere kandidater op bl.a. d. 8 december. Kandidaterne bliver opstillet på en sideordnet liste, så det i sidste ende er vælgerne, der afgør hvem fra Venstre, der bliver valgt i byrådet.

De ti nye tilslutter sig Knud Vincents, Stèn Knuth, Anders Koefoed, Pernille Ivalo Frandsen, Nicki Ottevig, Michael Juul, Ida Lynge, Stig Henning Overkær, Karin Øgaard Petersen, Michael Gram og Troels Stilling Stensballe, som allerede er opstillet.