En ansvarlig økonomi
I de sidste mange år har vi diskuteret økonomi i Slagelse Kommune. Og det var der en grund til. Da vi overtog borgmesterposten, var kommunens økonomi udfordret. Det krævede svære beslutninger og hårde prioriteringer at rette op på den . Men det var det ansvarlige at gøre. Heldigvis er kommunens økonomi markant bedre i dag.
Vi har nu overskud i regnskaberne, likviditeten vokser og gælden er faldende. Derfor er der nu igen råd til at investere i vores kommune – i både kernevelfærd og udvikling.
En ansvarlig økonomi er forudsætningen for, at vi kan investere i velfærd og udvikling. Derfor skal vi fastholde en ansvarlig kurs og følge den økonomiske politik, som byrådet har vedtaget.
Økonomi
Når man skal se på en kommunes økonomi, er det vigtigt at se på det samlede billede. Der er mange faktorer, der spiller sammen, og derfor kan man ikke nøjes med kun at fokusere på et enkelt tal.
Vores økonomiske politik er fastlagt i den ressourcepolitik, som byrådet har vedtaget. Den går på tre ben.
Uden en kompetent organisation og dygtige medarbejdere, kan vi ikke skabe sund økonomi. Medarbejderne er alfa-omega for, at vi lykkes, og derfor prioriterer vi at investere i gode arbejdsforhold og medinddragelse.
2. ØkonomiVi skal have et helhedsblik på økonomien, hvor vi både har råd til kernevelfærd og til at udvikle vores kommune. Derfor ønsker vi:
At vi bruger den ramme, vi har til rådighed på velfærd. Vi ønsker ikke, at vi ligger markant under, hvad vi kan bruge på service.
At vi overholder de nationale rammer, og dermed undgår ”dummebøder” for at overskride dem.
At vi udvikler vores kommune, og derfor har et højt anlægsniveau.
At vi afvikler gæld.
At vi har overskud i driften af vores kommune.
At vi har en fornuftig kassebeholdning.
Vi skal bruge vores ressourcer klogt, og derfor skal vi løbende optimere på dem. Det gælder også bygninger, kommunale arealer mv., som vi løbende ønsker at effektivisere.