En folkeskole i bevægelse

I Venstre arbejder vi for, at alle børn og unge får de bedste muligheder i livet. Det gælder lige fra den gode start på livet og hele vejen igennem uddannelsessystemet. Her spiller folkeskolen en afgørende rolle.

Folkeskolen skal styres lokalt, og det åbenlyst vigtigste skal være i fokus – nemlig elevernes faglige udvikling og dannelse.

Flere børn og unge skal være del af folkeskolen. Det kræver, at vi som kommune løbende udvikler måden, vi driver folkeskolen på. Vi arbejder for folkeskole med alsidig undervisning med plads til forskellighed og større grad af selvbestemmelse på den enkelte skole.

Folkeskolen skal udfordre alle elever, på alle niveauer, i den enkelte klasse. For os er det vigtigt, at vi løfter i flok. Derfor sætter vi fokus på, at vores skoler både skal hjælpe de udfordrede elever og udfordre de fagligt stærke elever. Det tror vi giver gladere og mere dannede børn.

For at sikre det har vi en lang række forslag:

Skolebestyrelser skal have en markant indflydelse på den enkelte skole.

Vi tror vi på, at de bedste beslutninger træffes lokalt. Derfor vil vi styrke skolebestyrelserne, så de har mere indflydelse på deres egen skole. Det har vi allerede gjort ved, at muligheden for at sikre en kortere skoledag er lagt ud til skolebestyrelserne.

Lokal skolegaranti

Alle forældre fortjener en tryg hverdag for deres børn. Derfor vil vi sikre en garanti for, at det enkelte barn kan starte på den lokale skole i skoledistriktet. For os er det vigtigt, at der lægges vægt på nærhedsprincippet, så alle børn kan starte i den lokale skole.

Karakterer i skoler

Vi ønsker, at vores børn og unge udvikler sig. De skal tilegne sig nye færdigheder og dygtiggøre sig, så de bliver klar til videre uddannelse. Her spiller karakterer i skolen en vigtig rolle. Karakterer hjælper den unge med at forstå sit faglige niveau. Vi mener, at karakterer er det mest objektive værktøj til at måle færdigheder med.

Læringsformer

Vi tror på, at den enkelte skole, ledelsen og lærerne bedst ved, hvordan man sikrer den bedste undervisning for eleverne. Derfor har vi ikke en holdning til, hvordan man skal undervise. Vi arbejder i stedet for, at vores skole rummer en undervisning tilpasset eleverne. Det kræver, at der arbejdes med mange forskellige læringsformer. Samtidigt arbejder vi for, at folkeskolen udfordrer alle elever, på alle niveauer, i den enkelte klasse.

Gode fysiske rammer

Gode fysiske rammer i vores dagtilbud og skoler er afgørende for at sikre gode forhold for læring og leg. Det gælder både indeklimaet, tidssvarende møbler, legetøj og inventar samt gode udearealer og legepladser. Vi vil investere i om- og tilbygninger af kommunens skoler, så rammerne løbende tilpasses nutidens behov og bosætningsmønstre og samtidig optimere bygningsdriften og energiforbruget. 

Sikre fysiske rammer for bevægelse. 

Legepladser, grønne arealer og sportshaller nær kommunens skoler er vigtige rammer for leg og bevægelse. Vi prioriterer fortsat, at der er gode rammer for bevægelse, sport og leg.

Sund mad/kantiner

Alle børn har brug for god og sund mad og drikke. Det gælder også i skoletiden. Vi har madordninger og kantiner på mange af kommunens skoler. Vi støtter op om muligheden for, at det kan udbredes yderligere. Det kan være med til at fremme koncentration og læring for børnene, samt sikre sunde madvaner. 

Klub og SFO er vigtige fællesskaber

Fællesskaber udenfor skoletiden er vigtige for børns trivsel. Vi ønsker, at der er gode fysiske rammer til vores klubber og SFO’er i hele kommunen. I denne periode har vi vedtaget en ny klubstruktur. Den sikrer en sammenhængende kvalitet og gode tilbud for alle kommunens unge i hele vores kommune. 

Mistrivsel og skolevægring

Flere børn og unge mistrives. For nogle unge resulterer det også i højt fravær fra skolen. Vi ønsker løbende at investere i nye alternativer såsom skærmundervisning, tætte relations-personer o.l. tiltag for at hjælpe de unge tilbage i skolen. Vi arbejder for,  at skolevægring og mistrivsel forebygges, og prioriterer indsatser, så det ikke bliver en permanent tilstand. Samtidig skal vi fokusere  på at forebygge mobning.

Forsøg med ændrede mødetider i udskolingen

Unge og særligt teenagere har andre behov og sovemønstre end voksne. Erfaringer fra andre kommuner viser, at nogle elever i udskolingen lærer bedre, hvis de møder senere ind. Vi er åbne for at se på, om sådanne forslag giver mening lokalt for os – evt. som et forsøg til at starte med. Det vigtigste for os er, at det ses i forhold til trivsel og udbytte i skoletiden. 

Professionel ledelse er afgørende for den enkelte skole

En god ledelse er alfa og omega for, at en skole er i udvikling. Den understøtter det gode arbejdsmiljø for de ansatte, samarbejdet med kommunen, skolebestyrelsen og den enkelte elev. God ledelse drives bedst lokalt, og derfor skal beslutningerne også træffes lokalt. Det er vigtigt for os at skabe forudsætningerne for en professionel ledelse på den enkelte folkeskole samtidig med et sammenhængende skolevæsen i hele kommunen.

Mindre skærm – mere leg

Skærmbrug fylder mere og mere for nutidens unge. Den digitale verden har stor effekt på os alle – og særligt på vores unge i de formative år. De digitale muligheder giver både fordele og ulemper, og denne dobbelthed skal vi understøtte. Vi arbejder for, at vores institutioner, skoler og fritidstilbud har fokus på sunde digitale vaner, og at vi skærper vores fokus på skærmenes påvirkning af sprogtilegnelse, leg og tilknytning til betydningsfulde omsorgspersoner. 

Specialskoler, -tilbud og -undervisning

Vi arbejder for, at flere børn og unge bliver en del af folkeskolen. Det kræver, at vi som kommune hele tiden udvikler måden, vi driver skole på. Derfor skal vi løbende investere i specialområdet – fx gennem specialklasser, bedre inklusionsstøtte og uddannelse af fagpersonale. Målet er, at flest mulige børn får den støtte, de har brug for, tæt på deres eget lokalmiljø. Samtidig vil vi lære af de gode erfaringer fra andre kommuner.

Det er vigtigt, at vi fortsat har stærke specialskoler i kommunen. De skal sikre, at de børn og unge, der har de største udfordringer, får den rette støtte og undervisning.

Juniormesterlære og praksisfaglighed

Vores skole skal tilpasse sig læringsbehovene for den enkelte elev. Det gælder også dem, som har behov for mere praktisk læring. Vi har i flere år haft et særligt EUD 8. og 9.  klasse- tilbud, der kombinerer praksisrettet undervisning på erhvervsskolerne og den almindelige undervisning i folkeskolen. Tilbuddet bliver nu udbredt til alle med juniormesterlæreordninger. Hermed sikrer vi en god brobygning til erhvervslivet for de 8. til 9. klasses elever, der vælger mere praktik i deres skolegang. Vi vil inddrage erfaringerne fra pilotprojektet MUST (Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel), som afprøver en ny måde at tænke skole og undervisning på. Vi vil styrke skole-virksomhedssamarbejdet gennem bl.a. flere faglærte netværker og herunder et tættere samarbejde med erhvervsforeningerne.

Friskoler 

Det vigtigste for os er, at der er gode skoler i hele vores kommune – ikke om de er offentlige eller private. Vi byder derfor friskoler velkommen i vores kommune. Vi arbejder for samarbejde på tværs af både fri- og folkeskoler, så  et sammenhængende skolevæsen i hele vores kommune sikres. 

Partnerskabsaftaler med foreningslivet

Vi arbejder for at udvide samarbejdet mellem vores skole og foreningslivet. Vi tror på, at skolen kan være brobygger til foreningslivet og bidrage til, at flere børn og unge engagerer sig i fritidsaktiviteter. Samtidig kan foreningslivet være med til, at der etableres anderledes undervisningsforløb i relevante fag og temaer.