Velfærd & Tryghed


Sammen kan vi skabe: Velfærd & Tryghed

En kommunal kerneopgave er at levere god kernevelfærd. Det handler om gode dagplejer, børnehaver og folkeskoler, det handler om en værdig ældrepleje, hjælp til mennesker med handicap og generel støtte til borgere på kanten af samfundet. I den seneste periode er Slagelse Kommunes udgifter vokset med over 800 mio. kr. - det svarer til ca. 1000 ekstra pædagoger, SOSU’ere eller lærere, selvom vi ikke er blevet flere borgere. Mærker du det i hverdagen? Er kernevelfærden blevet markant bedre? 

Den gode kernevelfærd må og skal prioriteres. Når økonomien i vores kommune vokser, skal det komme vores borgere og virksomheder til gavn. Samtidig skal vi sikre de rigtige rammer om velfærden. Det handler om at have flere muligheder for at vælge selv og en større frihed for de ansatte. I Venstre vil vi sikre valgmulighederne.

Og vi vil arbejde målrettet med at skabe værdi og tryghed for alle borgere i Slagelse Kommune. Tryghed betyder for Venstre, at alle har mulighed for personlig frihed, med friheden følger naturligvis ret og pligt til at tage ansvar og ejerskab for sig selv og fællesskabet.  

Alle skal kunne føle sig trygge og sikre, uanset hvor de bor og færdes.  

I Venstre har vi et liberalt menneskesyn og giver plads til forskellighed. Vi laver løsninger for mennesket frem for systemet og bifalder frisind og forskellighed, når der samtidig er respekt og accept af det omgivende samfund. 

I Venstre tror vi på, at vi sammen skaber bedre kernevelfærd og større tryghed i Slagelse Kommune. Derfor går vi i Venstre i Slagelse Kommune til valg på at skabe:


En folkeskole i bevægelse


Sammen kan vi skabe: EN FOLKESKOLE I BEVÆGELSE

I Venstre insisterer vi på, at vores børn og unge får de bedste muligheder. Det gælder…

LÆS MERE

En værdig ældrepleje for alle


Sammen kan vi skabe: EN VÆRDIG ÆLDREPLEJE FOR ALLE

 I Venstre ønsker vi, at alle får en værdig alderdom. De, der har bygget vores samfund op og gennem et langt…

LÆS MERE