Pernille Ivalo Frandsen

Pernille Ivalo Frandsen - Byrådsmedlem for Venstre i Slagelse Kommune

PErnille Ivalo Frandsen

Formand for Seniorudvalget

Bestyrelsesmedlem i SK Forsyning 


E-mail: perif@slagelse.dk
Telefon: +45 28 71 53 21



PRÆSENTATION TIL KOMMUNALVALGET 2021

Hvem er du?

Mit navn er Pernille Ivalo Frandsen og jeg er 45 år. Jeg bor sammen med Henrik og mine to sønner, Victor og Christoffer på 10 og 9.

Jeg er økonom og arbejdede i mange år som forretningsudvikler i den finansielle sektor med IT udvikling. Nu har jeg skiftet lønjobbet ud med egen virksomhed, min forretning Ivalos Bryllup, hvor jeg sælger brudekjoler og konfirmationskjoler. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem i Sjællandske Medier, SK Forsyning, UngSlagelse samt en række frivillige foreninger.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalget for Venstre?
Jeg er politiker fordi jeg altid har elsket at diskutere samfundet, hvordan vi gør det bedre, hvad der motiverer dig og mig.
Jeg blev valgt til Slagelse Byråd helt tilbage i 2006 og er vild med at gøre en forskel for min by og vores område og alle os der bor her.

Hvad vi du kæmpe for politisk?
Jeg er motiveret af at skabe udvikling. Udvikling udgør fundamentet for alle vores små og stor erhvervsvirksomheder og alle vores arbejdspladser. Et sundt og sprudlende erhvervs-, kultur- og turismemiljø med iværksætteri og arbejdspladser og er samtidig afgørende for at vi kan have økonomi til god og sund velfærd.

Helt afgørende i den sammenhæng er uddannelse. Vi skal fortsat være førende på Sjælland på uddannelsesområdet, til glæde for både vores unge studerende, vores erhvervsliv og byen.

Udvikling af Slagelse Bymidte ligger dybt i mit hjerte. Jeg er vokset op i det allerinderste af Slagelse og har haft byens forretninger og liv tæt på altid.
Vi står i de kommende år overfor væsentlige ændringer og store visioner for Slagelse Bymidte, og jeg kæmper indædt for at det er byens folk, der skal sætte retningen for hvordan vores by skal udvikles.

Landdistriktsudvikling. Livet på landet sprudler. Det skal vi gøre meget mere ud af. I de mange små byer i vores kommune bor ildsjæle med vidt forskellig baggrund, der i den grad har ideer, samarbejde og gejst der gør en forskel. En forudsætning for bosætning og vækst er sikring af bedre transportmuligheder og mobildækning og til vores landområder.

Slagelses historie og kultur har også en plads i mit program. Slagelse har egentlig en helt ubegribelig historie, men vi har gennem årtier gjort alt alt for lidt ud af det. Især er historien omkring Antvorskov Kloster helt unik for Danmarkshistorien. Det arbejder jeg for på politisk plan og har derudover stiftet Antvorskov Klosters Støtteforening.