Gregers Maglekær

Gregers Maglekær - Byrådskandidat for Venstre i Slagelse Kommune

Gregers Maglekær

E-mail: maglekjer@hashojnet.dk
Telefon: +45 25 54 24 65

Alder: 60 år

Bopæl: Sørbymagle
Sælger, foredragsholder og formand for Sørbyhallen.

Hvem er du?
Mit navn er Gregers Maglekær, jeg er 60 år og er til daglig sælger, foredragsholder og formand for Sørbyhallen.

Arbejdsmæssigt har jeg en lang erhvervserfaring med salg af bl.a. pensions- og erhvervsforsikringer, serviceaftaler til vindmøller og biler. Privat bor jeg sammen med min hustru Birgitte i Sørbymagle. Vores tre børn er flyttet hjemmefra og har etableret sig med deres familier, hvor vi har 4 børnebørn. I min fritid deltager jeg gerne i foreningsarbejde, er badmintonspiller, motionerer på inliners rulleskøjter og om vinteren, når det er muligt, alpin ski. Ferier og weekend bruges ofte til camping ved natur og strand i Danmark og udlandet.

Jeg har tidligere været formand for Venstre i Hashøj Kommune og valgt til kommunalbestyrelsen. Siden kommunesammenlægningen har jeg været opstillet til på Venstres liste til kommunalvalgene i Slagelse kommune.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalget for Venstre?
I den store sammenhæng vil jeg arbejde for, at vi får trukket nationale og internationale virksomheders investeringer og udvidelser til Slagelse Kommune og dermed også spændende og attraktive arbejdspladser. Det kræver imidlertid nytænkning og innovation, så vi ikke bare gør som de andre, men virkelig skiller os ud som kommune.

Hvad vi du kæmpe for politisk? 
Vi skal styrke børne og ungeområdet, hvor vi giver vores børn og unge de bedst mulige rammer for et senere indholdsrigt voksenliv. Kultur, sport og fritidsaktiviteter er også et væsentligt fokusområde for mig, hvor jeg har en lang erfaring fra foreningslivet som jeg kan bidrage med.

Lokalsamfundene i Slagelse kommune betyder meget for mig og jeg vil arbejde for, at vi som politikere får skabt nogle visioner for landsbyerne. Så vi undgår, at alt koncentreres i de tre store byer i kommunen.

Dvs. vi skal bevare og udbygge arbejdspladser, børnehaver, skoler og styrke fritidsaktiviteterne i landområderne, hvor kommunen støtter op om kulturelle arrangementer således, at der i landsbyerne skabes en social bæredygtighed, hvor der samtidig er trygt og dejligt at bo.